Mahamudra tantra massage og Thai yoga massage

Mahamudra tantra massage og Thai yoga massage

Kærligt velkommen til Mahamudra tantra massageThai yoga massage, fire-hånds tantra massage og oplæring i tantra massage for par og singler. Alt foregår i smukke, lyse og indbydende lokaler i Aarhus C og Randers C, Jylland.

Tantra massage

Generelt for vores massager er at vi inviterer ind i opmærksomhed, sansning og bevægelse. Massage mødet fungerer som en spirituel meditativ praksis igennem iagttagelse i det der er og sker i nu’et – lige nu og her. Massagen åbner op for kontakt til bevidsthed: i frihed, kærlighed og hengiven medfølelse, som dem vi er uden betingelse. En massage forløber aldrig ens, og vil være helt unik fra møde til møde.

Vores møde indledes altid med en samtale, hvor vi dels gennemgår forløbet, og dels bruger tid på at afklare og uddybe spørgsmål, undren og reflektioner. Massage møderne kan ses som at åbne en dør til en helt ny erkendelse af hvad nærvær, sanselighed, berøring og bevidsthed er – en dør ind til fornyet livskraft og livsglæde.